Pia Charlotte Wedde

Efter 24 år med voldsom uren hud, kun reguleret af stærke p-piller med østrogener og risiko for blodpropper, har jeg nu set lyset!

Jeg har fundet vejen frem til ren og sund hud i balance, uden brug af p-piller eller andre stærke sager, og vil gerne dele det med dig.

Holistisk Hudterapeut ♥ Beauty Blogger ♥ Detox Mentor ♥ Ekspert på hudproblemer

Min historie

Som ung pre-teen mødte jeg mit urene ansigt for første gang… og siden da følelsen af mit urene jeg… sådan føltes det i alle fald. År med lægebesøg, hvor jeg blev sendt hjem med den ene hormoncreme efter den anden. For kun at symptombehandle uden resultater. Eller tør hud fik jeg da… meget tør og skællende hud, kun afløst af flere urenheder, der kløede, så jeg kradsede mig til blods. Hvad er egentligt værst, urenheder eller sår i hele ansigtet… jeg ved det ikke… jeg følte mig uren og utiltrækkende. Ikke blot for kommende partnere, men også for venner og bekendte. For hvem kunne da føre en samtale med mig og samtidigt abstrahere fra den der betændte sag midt i mit ansigt, på min hals eller skuldre?

Jeg brugte timer på at gemme mig… gemme mig bag makeup og farvelader, der kun fik mig til at se kunstig ud, mere end at ligne nogen naturlig skønhed. Timer med bøger om hudpleje, horrible summer forbrugt på tvivlsomme produkter, der alle spåede om at urenhederne skulle bekæmpes udefra.

Efter 2 graviditeter med graviditetsrelateret diabetes fik jeg en tydelig føling med hvordan kost og livsstil påvirker min tilstand, og min indre ro – den var der stor mangel på i tiden med diabetes. Men kosten gjorde en kæmpe forskel. Dernæst kom operationen for åreknuder og en bevidsthed om hvordan de stærke p-piller ødelagde mine årer og øgede risikoen for blodpropper. Nu skulle der virkelig ske noget drastisk.

Først sidst i 30’erne som voksen mor gik jeg all in og lavede min første DETOX. En kropslig udrensning af alle de gamle ophobede affaldsstoffer i kroppen. Fik næret og skabt øget balance i min tarm og mine indre organer, så kroppen igen kunne fungere optimalt, og gøre det, den var indrettet til: At hente næring fra den sunde kost og rense affaldsstoffer og toksiner ud.

Efter kun 12 uger sagde jeg FARVEL TIL P-PILLERNE, og har aldrig rørt dem siden.

Hold nu k… hvor var det skønt… jeg havde den lækreste hud, og jeg følte mig så klar til verden, til at stå frem i lyset, og til at bekæmpe de gamle ar på sjælen…

Ja tak til ren og sund hud

Men bare rolig.. jeg deler det så hjertens gerne med dig

Mit Resumé

Studier…

1989 – 2013

24 år med uren hud

Jeg ved hvad der virkelig gør en forskel for huden.

Alt er testet og prøvet på egen krop.

Jeg har nærlæst og studeret et hav af materialer, forskningsresultater og bøger om sundhed, huden, leveren, hormonbalancen og meget mere.

Jeg ved ikke bare HVAD der virker, men også HVORFOR.

Jeg opdaterer mig løbende med alt, hvad der rører sig af videnskabelige undersøgelser, der bidrager til en øget sundhed i kroppens organer, især det største organ = din hud.

2016

Mentoruddannet ved Ninka Bernadette Mauritson

Tilbage i september 2013 startede jeg på mit første detox forløb, og har sidenhen fulgt forløbene og deres udvikling på alle områder.

I 2016 blev jeg så uddannet som mentor og har de skønneste værktøjer med i rygsækken fra såvel Detox Dig Smuk, Beauty & the Brain som Detox with Zing.

2016

Urter mig her og der

I april 2016 var jeg på det skønneste kursus om urter i urtehaven i Lindholm. Jeg lærte om urter som naturens apotek, og hvordan du bruger urter til at rense ud, lindre og nære din krop og din hud.

En dejlig varm forårsdag med urtete i haven 🙂

og mere…

2014 – 2016

HD i Organisation & Ledelse

Med min HD i bagagen er jeg i stand til at bearbejde videnskabeligt materiale, baseret på analyse, viden og erfaringer. Og jeg elsker det. Elsker at studere nye undersøgelser og FINDE NY EVIDENS for hudens indre sundhed.

Jeg har lært at navigere effektivt og skabe BÆREDYGTIGE resultater og forandringer.

Jeg har opnået et godt blik for organisatoriske sammenhænge og menneskelige RELATIONER og kan skrive under på, at resultater først kommer, når du ved, hvordan du gennem effektiv mentoring og ledelse af det hele menneske kan skabe trivsel og motivation.

Dit mentale velbefindende er så vigtigt for din HUD.

2017

Skin Detox

Jeg fornyer mig løbende og har nyligt afsluttet et skin detox forløb, hvor jeg lærte nye teknikker omkring naturlig hudpleje, du kan anvende til at nære, fugte og støtte huden udefra.

Jeg ved ikke blot hvad probiotika betyder for sundheden, men også hvordan du gør-det-selv. Hvordan du tilbereder dine egne probiotiske fødevarer, så du kan støtte din krop, din tarm, dine organer og hud uden brug for køb af dyre tilskud.

2017

Functional Medicine

Ny evidens og viden om hvordan dit valg af kost flytter bjerge for din sundhed. For hele dit system og dermed også for din hud.

Jeg er en bogorm… og jeg elsker at fordybe mig og studere al den ny viden, som gør en forskel for hudens sundhed♥

Få ren hud nu!

Stadig i tvivl om hvor du skal starte…. så kontakt mig for en dialog om hvilken løsning, der er den helt rette for netop dig. Med baggrund i din hud og livsstil finder vi den løsning, der giver dig de bedste varige sunde og rene resultater i huden.